Et timeglass på et bord foran et europakart
Ukategorisert

Når spontaniteten tar over!

Har du noen gang følt at du har grodd litt fast, at livet blir litt for trivielt og du ser deg selv ute ifra, og ser du er en plass i livet du lovde deg selv ikke å skulle se deg selv i?

2018 har vært helt syk for min del! Litt noe annet enn 2016 og 2017 for å si det sånn!

  1. Ikke har jeg fått noen bøter.
  2. Ikke har jeg mistet nøklene mine på treningssenteret. Jeg har fått meg en lås med kode på – Snakk om å være løsningorientert!
  3. Jeg har ikke vært på noen tragiske tinderdates (og det er det en grunn til)!

I slutt desember måned tok jeg meg selv i å sitte litt for mange lørdager på rad og strikke og snakke med søsteren min på FaceTime! Når søsteren min spurte hva jeg hadde av planer svaret jeg: «Ååå, ikke så veldig mye. Jeg trenger å ha en skikkelig rolig kveld med bare Ninna-tid! Det har skjedd så mye i det siste».
Vi begge visste at sannheten var at i virkeligheten hadde ikke jeg en eneste venninne uten unger eller som ikke var gravid (var og er såklart kjempehappy for dem!! Men fytti, livet blir tragisk når du er den siste i rekka som får og det i tillegg er laaaaange utsikter til det er en mulighet). OG når en ikke har en eneste venninne som ikke er enten preggo eller uten kids, så har ikke man heller noen venninner å være spontane med eller dra ut med. Ja, da sitter man heller hjemme på sofaen og strikker(!!!!!!!) og snakker på FaceTime med søsteren sin! Dette køddet vi litt med, men innerst inne var det egentlig døds tragisk!

DERFOR….
Satt jeg i januar måned (på en mørk lørdag kveld) hjemme i stua på Bogafjell (langt oppe på fjellet, langt unna byen) og scrollet litt på instagram og så plutselig et innlegg fra en kafè/bar i Stavanger som hadde lagt opp et bilde og med teksten: «Wanna be apart of the coolest breakfast club everrr!? Email us!»

Jeg tenkte dette var mitt kall(!), så jeg kastet fra meg strikketøyet og gikk til angrep på tastene! Jeg skrev verdens raskeste, mest useriøse (men ærlige) og selvskrytene søknaden du noengang kommer til å lese (se under) og som absolutt ikke sto i stil med strikkingen.

søknad

Jeg hadde ingen forventninger om å få svar, i og med at dette var så utrolig useriøst og barnslig, men ble innkalt på intervju og fikk jobben!
Jeg var i 100 og 2018 var skutt i gang!

Nå hadde jeg fått meg jobb i byen og kjente det var litt langt unna vakre Bogafjell! Jeg gikk derfor i gang med å søke på leiligheter i Stavanger og februar måned ble da måneden jeg flyttet fra det høytelskede hjemmet mitt på fjellet, til fordel for storbyslivet midt i Stavanger sentrum! Jeg er fremdeles i tilvenningsfasen. Jeg savner Bogafjell, men liker livet midt i byen der jeg kan gå til alt og ikke minst har muligheten til å være spontan.

Ikke nok med (alt!) dette! Jeg er, som jeg skrev i søknaden min, over gjennomsnittet rastløs og i tillegg har jeg troen på en må søke nye utfordringer jevnlig for å utvikle seg. Jeg kjente at tiden var inne for at lærereventyret mitt skulle gå videre og jeg trengte nye omgivelser. Jeg var så heldig at jeg fikk tilbud om ny jobb i Stavanger kommune og jeg sa ja. En ekstra bonus her er at jeg ikke skal bruke opp hele den fete lærerlønnen min på bompenger, etter de dyre grønne stolpene ble en del av bybildet!

Men når man velger noe nytt, velger man som regel noe fra! Men på tross av det er jeg spent og gleder meg over fremtiden!

Livet er for kort til å overtenke ting! Jeg har troen på at så lenge man følger magefølelsen, har man ikke gjort noe uoverveid og da kan du stå for valget ditt!
Jeg minner jevnlig meg selv om at kun jeg er ansvarlig for lykken, for at ikke jeg kjeder meg og blir en kjedelig rekvisitt i et trivielt liv.

34888040_10156154402250169_850805795539910656_n
Lev livet! Ta ansvar!

I tillegg har jeg tenkt og satse litt mer på bloggingen, SÅ KEEP UPDATED! Trykk på følg-knappen og følg «bloggenomingenting» på instagram! 🙂 Dette blir gøy!

Xoxo Dansken


DANSK UDGAVE:

Har du nogen gange følt at du er groet lidt fast, at livet bliver lidt for trivielt. Du ser dig selv ude fra, og ser dig et sted i livet du lovede dig selv at du ikke skulle se dig selv?

2018 har været helt sygt fra min side! Lidt noget andet end 2016 og 2017 for at sige det mildt!

  1. Jeg har ikke fået nogle bøter.
  2. Jeg har ikke mistet nøklene mine på treningssenteret. Jeg har fået mig en lås med kode på – Snak om at være løsningorienteret!
  3. Jeg har ikke været på nogle tragiske tinderdates (og det er der en grund til)!

I slutningen af december måned tog jeg mig selv i at sidde lidt for mange lørdage i træk og strikke og snakke med min søster på FaceTime! Når min søster spurgte mig hvad jeg havde af planer svarede jeg: «Åååh, ikke så meget. Jeg trænger til en rolig aften uden planer og bare med Ninna-tid! Der er sket så meget på det sidste».
Vi begge to vidste at sandheden var, at jeg i virkeligenheden ikke havde en eneste venninde uden unger eller som ikke var/er gravid (Og jeg er vildt glad på deres vegne!! Men forhelvede, livet bliver tragisk når du er den sidste i rækken til at få kids og det tilmed er laaaaangt fra sikkert det er en mulighed). OG når man ikke har en eneste veninde som ikke er enten preggo eller har fået børn, så har man heller ike nogen veninder at være spontane med eller tag ud med. Ja, så sidder man hellere der hjemme på sofaen og strikker(!!!!!!!) og snakker på FaceTime med sin søster! Dette jokede vi lidt med, men inderst inde var det egentligt dødtragisk!

DERFOR….
Jeg sad i januar måned (på en mørk lørdag aften) hjemme i stuen på Bogafjell (langt oppe på fjeldet, langt udenfor byen) og scrollede lidt på instagram og så så jeg pludselig et indlæg fra en cafe/bar i Stavanger som havde lagt et billede op med teksten: «Wanna be apart of the coolest breakfast club everrr!? Email us!»

Jeg tænkte dette var mit kald(!), så jeg kastede striktøjet fra mig og gik til angreb på tasterne! Jeg skrev verdens hurtigste, mest useriøse (men ærlige) og selvfed ansøgning du nogensinde kommer til at læse (se under) og som absolut ikke stod i stil med strikningen.

Jeg havde ingen forventninger om at få svar taget i betragtning af, at det var så utrolig useriøst og barnlig skrevet, men jeg blev indkaldt til samtale og fik jobbet!
Jeg var helt oppe at køre og 2018 var skudt i gang!

Nu havde jeg fået mig et job i byen og erkendte det var lidt langt fra Bogafjell! Jeg gik derfor i gang med at søge på lejligheder i Stavanger og februar blev måned hvor jeg flyttede fra mit højt elskede hjem på fjeldet, til fordel for storby livet midt i Stavanger centrum! Jeg er stadig i tilvænningsfasen. Jeg savner Bogafjell, men er fan af livet midt i byen der jeg kan gå til alt og ikke mindst har jeg muligheden for at være spontan.

Ikke nok med (alt!) dette! Jeg er, som jeg skrev i min ansøgning, over gennemtsnittet rastløs og i tillæg har jeg troen på at man skal søge nye udfordringer jævnligt for at udvikle sig. Jeg erkendte at tiden var inde til at jeg skulle videre i mit lærereventyr og jeg trængte til nye udfordringer. Jeg var så heldig, at jeg fik tilbudt et nyt job i Stavanger kommune… og jeg sagde ja! En ekstra bonus her er, at jeg ikke skal bruke hele min fede lærerløn på bompenge, efter de dyre grønne stolper er blevet en del af bybilledet!

Men når man vælger noget nyt, vælger man som regel også noget fra! Men på trods af det, er jeg spændt og glæder mig over fremtiden!

Livet er for kort til at skulle overtænke ting! Jeg har troen på at så længe man følger sin mavefornemmelse, har man ikke gjort noget uovervejet og dermed kan du stå ved dit valg!
Jeg minder jævnligt mig selv på, at det kun er mig der ansvarlig for min egen lykke. For at jeg ikke keder mig og bliver en kedelig rekvisit i et trivielt liv.

34888040_10156154402250169_850805795539910656_n
Lev livet! Ta ansvar!

Lev livet! Ta ansvar!

I tilæg har jeg tænkt mig at satse lidt mere på bloging, SÅ KEEP UPDATED! Tryk på følg-knappen og følg «bloggenomingenting» på instagram! 🙂 Dette blir FEDT!

Xoxo Dansken

 

Legg igjen en kommentar

Din e-postadresse vil ikke bli publisert. Obligatoriske felt er merket med *