Ninna K sin familie går i vannet på stranden på Mallorca
Lærerlivet

Lærere og de evige feriene….

Dette innlegget er IKKE tiltenkt noen av foreldrene til elevene mine for de er de mest forståelsesfulle og støttende menneskene jeg kunne ønske meg, elevene mine eller noen jeg kjenner – BARE de to i mengden som alltid sier og tenker: «Lærere har det såååå lett, trenger de virkelig alle de feriene?!» 

NÅ, er jeg tilbake og har en del på hjertet! Siden sist har det vært en del som egentlig har vært blogg-verdi, da jeg jo som regel skriver om ingenting.

Jeg sitter nå i skrivende stund i Danmark hjemme hos familien på 3., snart 4. uke på rad og det støste problemet mitt er om jeg skal bestille reise hjem d. 4. august eller om jeg skal vente to dager, men da har jeg «kun» en uke igjen før jeg skal begynne på jobb igjen. Å!! Det er typisk lærere!! De gjør ingenting og jobber jo aldri! Men til den fine uttalelsen som ellers ikke blir ytret for sjeldent blant folk, tilhører det en utfordring:
Inviter klassen til ungen din, eller klassen til naboungen hvis ikke selv du har en unge, i bursdag i 1,5 timer.

Før bursdagen skal du handle inn til hotdogs, kake og småtrollene skal jo også ha en pose med litt snop. Du skal planlegge skattejakten og hvordan de skal sitte når maten serveres. Du tenker sikkert at dette klarer du fint og jeg er enig – Det krever ikke en fireårig utdanning for å handle litt, lage bordkort og lage til en skattejakt.

Men for at Lars ikke skal få vondt i magen er du nødt å lage eller kjøpe en omgang glutenfri pølsebrød, en porsjon pølser uten melk for Åse er intolerant for melk, Hassan spiser ikke svinepølser for det har foreldrene hans lest i en svart bok at det er forbudt, Sonja faller livløs om på stuegulvet hvis hun spiser av mandelkaken som er bursdagsbarnet sin favorittkake, så derfor får du lage en ekstra og mindre Sonja-livstruende kake. Fredrik tåler ikke fargestoff så derfor stikker du ned i «LIFE» for å kjøpe økologisk snop til Fredrik.

Nå har du fått unnagjort handlingen og da er det tid for bordkort – enkelt og fort gjort! Du skal bare ta stiling til hvem som skal sitte på hver side av bursdagsbarnet for det er en stor ting har du funnet ut. Det er kanskje ikke så lurt at Atle og Benjamin sitter ved siden av hverandre for de har en tendens til å finne på litt for mye tull og Anna har ikke lyst å sitte ved siden av Louise fordi hun ikke ble invitert med hjem da de skulle se MGP Junior sist fredag. Jakob syns det er vanskelig å være ny i klassen og det er bare Didrik som har spurt ham om han vil være med å leke og Didrik kommer ikke i bursdagen, så hvor skal han plasseres?

Neste er skattejakten og her skal det tenkes på at ruten bør være kjørestols-vennlig for Eirin har brukket beinet da hun falt ned fra et tre.

Da er det bare å kjøpe invitasjoner og få delt ut. Torsdag kl. 16.30 popper det inn med 22 glade og forventningsfulle unger – Let it begin

Alle ungene er glade og har en fest uten like og du ler av alle de fantastiske gullkorn og søte spørsmål. Alle 22 presanger skal åpnes og det krever en porsjon god tålmodighet å få de spretne unger til å sitte i noenlunde ro i den tiden det tar for bursdagsbarnet å åpne presangene. Det er en utfordring for bursdagsbarnet å enten overhøre eller tåle når Bernt roper når gaven fra Åse blir åpnet, som er en lekebil til 49 kroner fra Ekstra Leker: «Sånn en har jeg også.. Bare min er større og myyye raskere» og Kjersti roper: «Min er mye kulere for den er rosa!». 

Nå er det tid for å spise og nå er det på tide at du husker hvem som skal ha pølsebrødet uten gluten, hvem det var som var melke-intolerant og hvem som skal ha den anti-Sonja-livtruende kake, alt imens Alte og Benjamin holder på å fange fisken i akvariet som står på den fine italienske bordet som du fikk importert sist sommer, og Anna og Kjersti krangler om figdet spinneren i gull og Erin må på do og Jakob sitter alene på sofaen og ser usikkert på de Lars og Hassan som leker med lego og ler med hverandre.

Du kaller ungene til bordet og håper de hører stemmen din igjennom bråket av Eirin som ramler ned trappen i kjørestolen sin, for hun har gitt opp å få hjelp til å gå på do og krisepunktet inntraff for 20 minutter siden. Du får samlet ungene og maten blir servert.

Mens du styrer med å finne telefonnummeret til foreldrene til Eirin for hun må hentes etter fallet, ser du ut av øyenkroken at Hassan sitter med en halv svinepølse i hånden og den andre halve i munnen. Du prøver å holde humøret høyt og ber til at han ikke smaker forskjellen, ringer foreldrene til Eirin som kommer 10 minutter senere. Noen av ungene er ferdig med å spise og springer ut i hagen for å leke, du begynner å rydde litt med hjelp av tre snille unger, så det er plass til desserten senere. Nå er det skattejakt og to av ungene gidder ikke være med, for de fant snopet da de var ute å leke. De gjennomfører skattejakten og du ser på klokken – det har gått en time. 30 minutter igjen. Du serverer desserten og ungene blir hentet.

Du setter deg ned med 3 liter kaffe og blir enig med deg selv om at du rydder i morgen og du ikke skal ha mer enn EN unge

Selv om ungene har reist hjem klarer ikke du å slutte å tenke på om du fikk sett alle ungene, om du fikk Jakob med i leken så han gikk hjem med en god følelse, om hvordan det gikk med Eirin, om alle følte seg inkludert, om du fikk sagt takk til alle foreldrene for presangene, om Hassan oppdaget at han spiste svinepølser og om ungen din hadde en god dag.

Når du som forelder kommer uanmeldt innom klassen til ungen din med matboksen du glemte å legge i sekken på morgenen, og du enten ser at elevene sitter fint og lytter på læreren, eller om du ser at læreren snakker bestemt eller tuller med elevene, så har læreren jobbet for det (og gjør det fremdeles), det har krevet ca. 76 bursdagsselskaper for å komme dertil og allikevel har læreren med seg bekymringene hjem for eleven som blir slått hjemme, for eleven som tisser på seg, for eleven som lyver, for eleven som ikke vil ha de andre med i leken, for eleven som er fysisk med medelevene sine, for eleven som er stille, for eleven som har dysleksi, for eleven som ikke vil hjem, for eleven som har en syk bestefar og for eleven som så på læreren på en bestemt måte osv. (DISSE EKSEMPLENE ER IKKE NOEN SOM FOREKOMMER I MIN KLASSE)!

Velkommen til min hverdag!
Jeg ELSKER jobben min, jeg har verdens viktigste jobb (hvis du spør meg).
For meg betyr ungene alt i min hverdag – De er fantastiske og jeg ler det meste av tiden. Jeg har en bok der jeg skriver ned alle gullkornene jeg husker og den er ganske tettskrevet etterhvert. Så på den måten har jeg det kanskje ganske lett!
Du som forelder er vanvittig viktig også! Du får meg til å gjøre jobben min bedre og du hjelper meg til å se ting jeg ikke alltid ser selv. Du har en viktig rolle, ikke bare i ungen din sitt liv, men likeledes i medelevene sitt liv og ikke minst i min hverdag!

MEN… For at vi lærere kan være den lærer du ønsker vi skal være for nettopp ditt barn, trenger vi feriene!! 🙂

SKUDD UT TIL ALLE KOLLEGENE MINE, FORELDRE og ELEVER SOM GJØR HVERDAGEN UNIK!

Xoxo Dansken



DANSK UDGAVE:

 

Dette indlæg er IKKE tiltænkt nogen af forældrene til mine elever for de er de mest støttende og forståelsesfulle mennesker jeg har mødt, mine elever eller nogen jeg kender – BARE de to i mengden som altid siger og tænker: «Lærere har det såååå let, behøver de virkelig alle de ferier?!» 

 

NU, er jeg tilbage og har en del på hjertet! Siden sidst har der været en del som egentlig har vært blog-værdi, da jeg jo som regel skriver om ingenting.

Jeg sidder nu i skrivende stund i Danmark, hjemme hos min familie på 3., snart 4. uge i træk og mit støste problem er om jeg skal bestille hjemrejse til d. 4. august eller om jeg skal vente to dage, men så har jeg «kun» en uke tilbage før jeg skal begynde på job igen. Åh!! Det er typisk lærere!! De laver ingenting og arbejder jo aldrig! Men til den fine udtalelse som ellers ikke bliver ytret for sjældent blandt folk, tilhører det en udfordring:
Inviter klassen til dit barn, eller klassen til naboungen hvis ikke selv du har en, til fødselsdag i 1,5 timer.

Før fødselsdagen skal du handle ind til hotdogs, kage og de søde små skal jo også have en pose med litt slik. Du skal planlægge skattejagten og hvordan de skal sidde når maden serveres. Du tænker sikkert at dette klarer du fint og jeg er enig – Det kræver ikke en fireårig uddannelse for at handle lidt, lave bordkort og lave en skattejagt.
Men for at Lars ikke skal få ondt i maven er du nødt til at lave eller købe en omgang glutenfri pølsebrød, en portion pølser uden mælk for Åse er intolerant for mælk, Hassan spiser ikke svinepølser for det har hans forældre læst i en sort bog at det er forbudt, Sonja faller livløs om på stuegulvet hvis hun spiser af mandelkagen som er fødselsdagsbarnets favoritkage, så derfor må du lave en ekstra og mindre Sonja-livstruende kage. Fredrik tåler ikke fargestoffer så derfor smutter du ned i «LIFE» for å købe økologisk slik til Fredrik.

Nu har du fået ordnet handlingen og så er det tid for bordkort – enkelt og hurtigt overstået! Du skal bare lige tage stiling til hvem som skal sidde på hver side af fødselsdagsbarnet for det er en stor ting har du fundet ud af. Det er måske ikke så smart at Atle og Benjamin sidder ved siden af hindanden for de har en tendens til at finde på lidt for mange narrestreger og Anna har ikke lyst til at sidde ved siden af Louise fordi hun ikke blev inviteret med hjem da de skulle se MGP Junior sidste fredag. Jakob synes det er vanskelig at være ny i klassen og det er bare Didrik som har spurgt ham om han vil være med til at lege og Didrik kommer ikke til fødselsdagen, så hvor skal han plasseres?

Næste ting er skattejagten og her skal der tænkes på at ruten bør være kørestols-venlig for Eirin har brækket benet da hun faldt ned fra et træ.

Så er det bare at få købt invitationer og få delt ud. Torsdag kl. 16.30 popper det ind med 22 glade og forventningsfulle unger – Let it begin

 

Alle ungerne er glade og har en fest uden lige og du ler af alle de fantastiske guldkorn og søde spørgsmål. Alle 22 gaver skal åbnes og det kræver en portion god tålmodighed at få de spretne unger til at sidde i nogenlunde ro i den tid det tager for fødselsdagsbarnet og åbne gaverne. Det er en udfordring for fødselsdagsbarnet og enten overhøre eller tåle når Bernt råber når gaven fra Åse bliver åbnet, som er en legetøjsbil til 49 kroner fra Ekstra Leger: «Sådan en har jeg også.. Bare min er større og meeeeget hurtigere» og Kjersti råber: «Min er meget sejere for den er rosa!». 

 

Nu er det tid til at spise og tiden er inde til at huske hvem som skal have pølsebrødet uden gluten, hvem det var som var mælke-intolerant og hvem som skal have den anti-Sonja-livtruende kage, alt imens Alte og Benjamin er ved at fange fisken i akvariet som står på den fine italienske bord som du fik importeret sidst sommer, og Anna og Kjersti skændes om figdet spinneren i gull og Erin må på toilettet og Jakob sidder alene på sofaen og ser usikkert på de Lars og Hassan som leger med lego og ler med hinanden.

Du kalder børnene til bordet og håber de hører din stemmen igennem braget og larmen af Eirin som vælter ned af trappen i sin kørestol, fordi hun nu har opgivet at få hjælp til at gå på toilettet og krisepunktet indtraf for godt 20 minutter siden. Du får samlet børnene og maden blir servert.
Mens du prøver at finde telefonnummeret til Eirins forældre, for hun må hentes efter faldet, ser du ud af øjenkrogen at Hassan sidder med en halv svinepølse i hånden og den anden halve i munden. Du prøver at holde humøret højt og beder til at han ikke kan smage forskel, ringer foreldrene til Eirin som kommer 10 minutter senere. Nogen af børnene er ferdig med at spise og løber ud i haven for at lege, du begynder at rydde lidt op med hjælp fra tre søde børn, så der er plads til desserten senere. Nu er det skattejagt og to af børnene gider ikke være med, for de fandt slikken da de var ude og lege. De gennemfører skattejagten og du ser på klokken – der er gået en time. 30 minutter tilbage. Du serverer desserten og de trætte, men forhåbentligvis glade børn bliver hentet.

 

Du sætter dig ned med 3 liter kaffe og bliver enig med dig selv om at du rydder op i morgen og du ikke skal have mere end EN unge…
Selv om børnene er taget hjem kan ikke du lade være å tænke på om du fik set alle børnene, om du fik Jakob med i legen så han gik hjem med en god følelse, om hvordan det gik med Eirin, om alle følte sig inkluderet, om du fik sagt tak til alle forældrene for gaverne, om Hassan opdagede at han spiste svinepølser og om dit barn havde en god dag.

 

Når du som forælder kommer uanmeldt inden om sit barns klasse med madkassen du glemte at ligge i skoletasken om morgenen, og du enten ser at elevene sidder fint og lytter til læreren, eller om du ser at læreren snakker bestemt eller fjoller med elevene, så har læreren arbejdet for det (og gør det stadig), det har krævet ca. 76 fødselsdagsselskaber for at komme dertil og alligevel har læreren bekymringerne med sig hjemfor eleven som bliver slået hjemme, for eleven som tisser på sig, for eleven som lyver, for eleven som ikke vil ha de andre med i legen, for eleven som er fysisk med sine medelever, for eleven som er stille, for eleven som har dysleksi, for eleven som ikke vil hjem, for eleven som har en syg bedstefar og for eleven som så på læreren på en bestemt måde osv. (DISSE EKSEMPLER ER IKKE NOGET SOM FOREKOMMER I MIN KLASSE)!

 

Velkommen til min hverdag!
Jeg ELSKER mit arbejde, jeg har verdens vigtigste job (hvis du spørger mig).
For mig betyder ungerne alt i min hverdag – De er fantastiske og jeg ler det meste af tiden. Jeg har en bok der jeg skriver ned alle guldkornene jeg husker og den er ganske tætskrevet efterhånden. Så på den måde har jeg det måske ganske let!
Du som forældre er også vanvittig vigtig! Du får mig til at gøre mit arbejde bedre og du hjælper mig til at se ting jeg ikke altid ser selv. Du har en viktig rolle, ikke bare i dit eget barns liv, men ligeledes i medelevernes liv og ikke mindst i min hverdag!

 

MEN… For at vi lærere kan være den lærer du ønsker vi skal være for netop dit barn, behøver vi ferierne!! 🙂

 

SKUD UD TIL ALLE MINE KOLLEGAER, FORÆLDRE og ELEVER SOM GØR HVERDAGEN UNIK!

 

Xoxo Dansken

2 kommentarer

  • Tor

    Med denne traff du læreryrket på kornet.
    Slik du beskriver det, slik føles det.

    Hørte jeg noen foreldre si Leos Lekeland, Burger King, Kino- eller Bowlingbursdag?
    (Fordi de orker ikke å holde styr på gjengen en bursdag til).

    Eller hva sier du.. ..skal vi invitere bare jentene denne gang…….til undervisningen mandag formiddag?

    Som lærer er vi «på jobb» stort sett hele døgnet. Vi skal prestere foran 20-30 andre, og holde på oppmerksomheten deres.
    Det er kun i sommerferien jeg klarer å koble ut jobbtankene.

    Hadde en kollega engang som var både lærer og skuespiller i teateret.
    Hun sammenlignet yrkene, men sa «forestillingene» på skolen hadde et langt mer krevende publikum. Og en skulle «være på» i mange timer hver dag.

    • ninkned

      Hei Tor!
      Tusen takk.
      Jeg skjønner foreldrene – det er jammen ikke lett å ha besøk av 20-30 stk. der det er umulig å få bygget opp de relasjonene det trengs for å være i forkant og for å håndtere elevene på den måten de har behov for.

      Tross en hverdag med utrolig mye tanker, forberedelse, og tid på «scenen» ville jeg ikke bytte for noe annet yrke – det er verdt alt! ☺️ men feriene dyrebare, selv om jeg savner elevene etterhvert 😊

      Mvh Ninna

Legg igjen en kommentar

Din e-postadresse vil ikke bli publisert. Obligatoriske felt er merket med *