Ninna K sin familie spiser is rundt bordet i leiligheten på Bogafjell
Familie

De små gleder

Jeg hadde for noen uker siden, besøk av familien min (minus søster Drama Queen), som bor på den vakreste plass av alle i Danmark, men det er vitterlig ute i ingenting. Konsekvensen for å bo så langt ute er vel at man blir litt sær og kan få mange gode opplevelser ut av ting som andre mennesker oppfatter som en selvfølge. Det gode ved å ha slike mennesker i livet sitt er å stå på sidelinjen og se de ulike reaksjonene og de forskjellige nyansene av takknemlighet!

Vi sitter rundt bordet og snakker og ler som 5 fosser i en regnfull periode. Plutselig blir vi avbrutt av en, for min del, velkjent lyd, for danskene ukjent lyd ute i gaten. Det er hjem-is-bilen som ikke mener det er for tidlig å få ringet sommeren inn på en mørk og stormfull kveld i februar måned. Stemoren min har alltid vært så glad i eksplosiv trening, så hun spretter opp som en annen kenguru i løpetid, løper ut i gaten uten sko eller jakke på og kaster seg ut foran is-bilen mens hun roper febrilsk: «NOAH!!! KOM UT Å TA BILDER!!!» Det skal ikke gå mange minutter før hun igjen roper «NINNA, KOM UT!! ISMANNEN TAR IKKE KORTET MITT!».
Jeg rekker å tenke at de sikkert også har hjemmelaget visa-kort laget av tre der ute i ingenting i Danmark. Jeg går motvillig ut i mørket med lommeboken min, som ikke eier skyggen av velstand, i et fast grep og finner stemoren min som er opplyst av lyset fra hjem-is-bilen med armene slengt hardt rundt to store kasser, et meget tilfreds uttrykk i fjeset og tidenes største glis.

245 kr. kostet det meg at hjem-is-bilen skulle melde sin ankomst på toppen av Bogafjell den kvelden – første gang jeg har sett den bilen på disse kanter i de 10 månedene jeg har bodd her! Men ikke nok med det: Stemoren min hadde kun kjøpt is som jeg IKKE likte! Klokt valg ettersom jeg er like stor isoman som alle andre i familien min! Det gikk omtrent en time og da var alle isene (utenom EN) konsumert – De hadde ikke begynt å true med å skulle smelte engang!
MEN.. Tross denne traumatiske, men komiske opplevelsen, nøt jeg fult ut å ha besøk av verdens beste familie som alltid minner meg om at jeg ikke er alene om å være sær og merkelig!!

Det gode ved å bo i et annet land er, at når først man er sammen med familien så er man intenst sammen og nærværende! Man verdsetter tiden sammen på en annen måte enn hvis bare det er en middag sammen i ny og ne. Mitt familieforhold har blitt mye sterkere enn før jeg flyttet og jeg kan nå reise hjem en hel sommerferie på 6 uker uten å gå lei (liker å tro at ingen blir lei av meg heller og av tytingen min) og jeg griner hele veien hjem til Sandnes, som tar ca. 7 timer, for jeg ikke har lyst å reise fra dem! DET er for meg kjærlighet og lykke.

God søndag!
Xoxo Dansken

17393013_10154938806090169_1257507065_n


DANSK UDGAVE:

Jeg havde for nogle uger siden, besøg af min familie (minus søster Drama Queen), som bor på det smukkeste sted af alle i Danmark, men det er vitterlig ude i ingenting. Koncekvensen for at bo så langt ude er vel at man bliver lidt sær og kan få mange gode oplevelser ud af ting som andre mennesker opfatter som en selvfølge. Det gode ved at have sånne mennesker i sit liv er, at stå på sidelinjen og se de mange reaktioner og de forskjellige nuancer af taknemmelighed!

Vi sidder rundt bordet og snakker og ler som 5 vandfald i en regnfuld periode. Pludselig bliver vi afbrudt af en velkendt lyd (for min del) ude i gaden. Det er hjem-is-bilen som ikke mener det er for tidlig at få ringet sommeren ind på en mørk og stormfuld aften i februar måned. Min stedmor har altid været så glad for eksplosiv træning, så hun hopper op som en anden kænguru i løbetid, løber ud på gaden uden sko på og kaster sig ud foran is-bilen mens hun råber febrilsk: «NOAH!!! KOM UD OG TAG BILLEDER!!!» Der skal ikke gå mange minutter før hun igen råber «NINNA, KOM UD!! ISMANDEN TAGER IKKE MIT KORT!!».
Jeg når at tænke at de sikkert også har hjemmelavede visa-kort lavet af træ derude i ingenting i Danmark. Jeg går modvillig ud i mørket med min pung, som ikke ejer skyggen af velstand, i et fast greb og finder min stedmor som er oplyst af lyset fra hjem-is-bilen med armene rundt om to store kasser, et meget tilfreds udtryk i ansigtet og tidernes største smil.

245 kr. kostet det mig at hjem-is-bilen skulle melde sin ankomst på toppen af Bogafjell den aften – første gang jeg har set den bil på disse kanter i de 10 måneder jeg har boet her! Men ikke nok med det.. Min stedmor havde kun købt is som jeg IKKE kunne lide! Klogt valg eftersom jeg er lige stor «isoman» som alle andre i min familie! Der gik omtrent en time og så var alle isene (minus EN) konsumeret – De havde ikke begyndt at true med at skulle smelte engang!
MEN.. Trods denne traumatiske men komiske oplevelse, nød jeg fuldt ud at have besøg af verdens bedste familie som altid minder mig om at jeg ikke er alene om at være sær og mærkelig!!

Det gode ved at bo i et andet land er, at når først man er sammen med familien så er man intenst sammen og nærværende! Man værdsætter tiden sammen på en anden måde end hvis bare det er aftensmad sammen indimellem. Mit familieforhold er blevet meget stærkere end før jeg flyttede og jeg kan nu rejse hjem en hel sommerferie på 6 uger uden at blive træt af dem (kan godt lide at tro at ingen bliver træt af mig eller mit snakketøjet) og jeg græder hele vejen hjem til Sandnes, som tager ca. 7 timer, for jeg ikke har lyst til at rejse fra dem! DET er for mig kærlighed og lykke.

God søndag!
Xoxo Dansken

 

3 kommentarer

Legg igjen en kommentar til ninkned Avbryt svar

Din e-postadresse vil ikke bli publisert. Obligatoriske felt er merket med *